6. feb. 2025

Nyt modulært system erstatter den tids- og pladskrævende styretavle

Næste generations styretavle, MX-System, er nu tilgængelig på det danske marked. MX-System er bygget op som en plug-and-play-løsning og reducerer 70 pct. af den tid, maskinbyggerne bruger på montering. Behovet for komponenter og ledninger er minimeret, og løsningen sparer derfor også plads.

MX-System (Modular eXtension) fra Beckhoff Automation er resultatet af mange års forskning og udvikling af en helt ny generation af styretavler. MX-system erstatter store, komplekse kabinetter, fordi alt er integreret i moduler, der nemt monteres på en plade direkte på maskinen.

Navnet Modular eXtension cementerer systemets modulære opbygning, som gør det muligt for ingeniører at sammensætte præcis den løsning, de har brug for. Det modulære system sparer både tid og plads og lever op til markedets behov for høj fleksibilitet og lavt footprint.

Maskinbyggere sparer op mod 70 pct. tid på montering

”Hele konceptet bag MX-System er, at man skal væk fra at bygge store, komplekse kabinetter med en masse komponenter, der skal kommunikere sammen gennem en masse forskellige ledninger. Løsningen er plug-and-play og sparer maskinbyggerne for op mod 70 pct. tid på montering. Al intern kommunikation kører i EtherCAT, og derfor er alle interne styringsledninger væk. Hvert modul, som kan være alt fra strømforsyninger til I/O-enheder, kan nemt tilføjes, fjernes eller udskiftes uden omfattende ombygning. En bundplade monteres direkte på maskinstativet, de ønskede moduler skrues i, man trækker en ledning, og så er man klar,” siger Bo Enevoldsen, der er Sales and Application Engineer hos Beckhoff Automation.

Fordele for maskinbyggere

MX-System er særligt interessant for maskinbyggere, og fordelene er åbenlyse:

  • Lavt footprint: Designet sparer plads og reducerer både vægt og installationsomkostninger. Dette gør det særligt attraktivt for maskiner, hvor plads er en begrænsende faktor.
  • Høj modularitet: Den modulære struktur betyder, at systemet let kan udvides eller justeres i takt med behovene uden omfattende ombygning.
  • Tidsbesparende installation: MX-Systemets plug-and-play-design reducerer installationstiden markant. Modulerne er nemme at montere, og kabelføring er integreret.
  • Øget pålidelighed: Med færre komponenter reduceres risikoen for fejl. Det robuste design sikrer lang levetid og pålidelighed i krævende industrielle miljøer.
Bo Enevoldsen
Bo Enevoldsen

”Maskinbyggere af store seriemaskiner vil uden tvivl drive MX-System i gang. Det faktum, at det bliver så meget nemmere og væsentligt mere tidsbesparende at montere styringselementer til maskiner, vil lette arbejdet og give besparelser i det samlede hele,” siger han.

Kræver et nyt mindset

MX-System er innovation på højeste hylde og vil ifølge Bo Enevoldsen naturligt nok kræve en ny tilgang til maskinbygning.

”Overordnet set flytter vi os fra at udvikle mekaniske løsninger til at udvikle integrerede it-løsninger. Det gør løsningerne langt mere robuste og effektive, og det letter arbejdsgangene for ingeniører og mekanikere. Det kræver en ny tilgang til maskinbygning - eller måske et helt nyt mindset - når man skal designe en maskine med en indbygget tavle fremfor at have en stor, traditionel styretavle flere meter væk fra maskinen. Men vi er overbeviste om, at denne løsning vil sætte en ny standard for maskinbygning, som markedet vil tage godt imod,” siger Bo Enevoldsen.