FrigørFastgørLuk

Medarbejder i en førende teknologivirksomhed

Beckhoff som arbejdsgiver

Innovation er vores passion

Automatiseringsteknologi spiller en stor rolle i dagens samfund og sikrer fremgang i stort set alle områder – fra energifremstilling, bygningsautomation og klassisk maskinproduktion til medicoteknologi og den farmaceutiske industri. Inden for scene- og showteknologi baner automatisering vejen for spektakulære opsætninger, og inden for procesteknologi giver vores produkter uendelig mange muligheder. Det er kun nogle af de få områder, som vores teknologi bruges til. Vores medarbejdere udvikler i fællesskab hele tiden nye opfindelser og er teknologisk ofte "first-mover" i branchen. De er fundamentet for vores virksomheds succes og sikrer, at vi kan vokse på en sund og bæredygtig måde. Beckhoff er således kendt over hele verden som teknologisk førende inden for PC-baseret styringsteknologi, samtidig med at vi har dybe rødder i hjemstavnen Øst-Westfalen i Tyskland.

Vi er internationalt førende inden for PC-baseret teknologi

I midten af 1980'erne revolutionerede PC-baseret styring fra Beckhoff automatiseringsmarkedet, som indtil da havde været præget af de konventionelle PLC-baserede styringer. Siden da har vi stået for banebrydende udviklinger, som hurtigt blev etableret som standarder. Med vores produktsortiment på hovedområderne industri-PC, I/O- og fieldbus-komponenter, drevteknologi, automatiseringssoftware, automatisering uden styretavle samt hardware til industriel billedbehandling, der giver vores medarbejdere uhyre mange spændende opgaveområder, kan vores kunder implementere fremtidsorienterede koncepter for styring og automatisering i deres applikationer. Dermed har de altid en afgørende fordel i forhold til deres konkurrenter.

Vi tilbyder fremtidssikrede jobs

Automatisering er et fremtidssikkert marked, som spiller en stadig større rolle i en verden, som er under konstant forandring. Vores kunder – fra små og mellemstore virksomheder til store koncerner – hører til i meget forskellige brancher, hvilket er med til at gøre vores virksomhed uafhængig og modstandsdygtig over for kriser. Som en økonomisk sund global spiller, der til stadighed vokser harmonisk og organisk ved hjælp af egne ressourcer, tilbyder vi vores medarbejdere en sikker arbejdsplads med mange udviklingsperspektiver og mulighed for at påtage sig et ansvar og spille en aktiv rolle i videreudviklingen af virksomheden.

Vi er en ejerledet familievirksomhed

Vores virksomhedskultur, som i høj grad præges af vores stifter og ejerleder Hans Beckhoff, er kendetegnet ved et åbent samvær og en familiær atmosfære, hvor det er sjovt at arbejde. At vi i virksomheden tiltaler hinanden med fornavn underbygger en stærk holdånd og understreger den venskabelige og respektfulde omgang med hinanden. Det giver et behageligt arbejdsklima for alle. Det er derfor ikke overraskende, at Beckhoff har et meget stabilt team af medarbejdere, som ofte bliver hos os hele deres professionelle karriere.

Vi tror på tillid

Tillid reducerer kompleksitet – det er det motto, vores administrerende direktør Hans Beckhoff leder den familieejede virksomhed efter. Hos Beckhoff har alle medarbejdere individuel frihed til, at bringe egne evner i spil i forhold til personlige interesser og kompetencer. På den måde opstår og trives innovative ideer. Korte kommandoveje og flade hierarkier gør det daglige arbejde lettere og mere effektivt.

Vi uddanner talenter

Medarbejdernes passion for teknologi, åbenhed over for innovation, kreativitet og viljen til at levere er kendetegnende for Beckhoff. Enhver medarbejder har mulighed for løbende at videreuddanne sig og blive en ekspert inden for sit særlige interessefelt. Disse værdier ønsker vi også at videregive til den næste generation af specialister. Derfor har vi siden midten af 1980’erne udbudt uddannelser inden for forskellige tekniske og handelsrelaterede områder. Siden 2010 har vi desuden tilbudt praksisorienterede ingeniørstudier i Tyskland i samarbejde med Bielefelds tekniske universitet.

Vi tager ansvar for det omgivende samfund og miljø

Bæredygtighed og miljøbeskyttelse er vigtige emner for os. Automatiseringsteknologi bidrager til social fremgang ved at hjælpe virksomheder med at producere på en ressourcebesparende og energieffektiv måde. Desuden optimerer vi til stadighed vores egne produktions- og kontorfaciliteter og den daglige drift i en bæredygtig og energibesparende retning. Vi yder også et bidrag til at bevare naturen med vores helt egne bistader. Ved at støtte organisationen myclimate gGmbH kompenserer vi derudover for de CO2-emissioner, som ikke kan undgås. Det er blot to eksempler på vores engagement i bestræbelser på en mere bæredygtig verden.